Godmorgen med DNNK: Tranestien-bassinet - når hovedledningen ikke længere kan følge med skybruddet

Onsdag
02/12-2026
08:30 - 09:30
Online
    Tilmeldingsfrist

    1. dec. 2026, kl. 09:00

Info

Hvad gør man, når en af de vigtigste transmissionsledninger i systemet simpelthen ikke har kapacitet nok, når det for alvor regner?

Ved Tranestien i Brøndby er BIOFOS lige nu i fuld gang med planlægningen af et stort underjordisk bassin, der kobles på transmissionsledningen mellem Glostrup, Brøndby og Renseanlæg Avedøre. Ledningen kan ikke længere følge med ved skybrud og kraftig regn, og det har givet oversvømmelser af veje og boliger i området. Bassinet skal fungere som en midlertidig "parkering" af regn- og spildevand, indtil resten af systemet igen har plads til det.

Projektet er i gang lige nu - de geotekniske undersøgelser og pumpeforsøg på grunden er afsluttet og der arbejdes på højtryk for at blive klar med udbudsmaterialet. Det giver en sjælden mulighed for at høre om et bassinprojekt af denne størrelse, mens det stadig folder sig ud, i stedet for som en færdig case.

Til dette webinar fortæller Anne Møberg Projektleder ved BIOFOS om de tekniske og praktiske erfaringer (og udfordringer) fra arbejdet med Tranestien-bassinet indtil nu, fra undersøgelser af grunden og dimensionering til de afvejninger, der ligger i at løse en kapacitetsudfordring midt inde på en kritisk transmissionsledning.

Kornelius Pagels fra DNNK er vært.

Tilmelding

Har du problemer med at tilmelde dig, selvom din organisation er medlem?

Det skyldes, at vi ikke kender din mailadresse (arbejdsmail) endnu!

Du har to muligheder:
1. Send en mail til mh@dnnk.dk og bed om at blive oprettet.
2. Tilmeld dig ved at klikke på ”jeg er ikke medlem” og tilmelde dig – så overfører vi dig til medlemssystemet, så du næste gang kan tilmelde dig direkte.