Beredskabsplanlægning – Hvem har ansvaret?

Onsdag
29/05-2024
12:00 - 16:00
Roskilde Brandvæsen, Gammel Vindingevej 10, 4000 Roskilde
Info

Uanset hvordan, hvor, og hvornår oversvømmelser rammer, er det afgørende at have en beredskabsplan klar til at håndtere krisesituationer.

Derfor inviterer vi til en halvdags temadag, der vil fokusere på beredskabsplanlægning og den erfaring, der er blevet opsamlet gennem årene i forhold til oversvømmelser både fra kystområder og indlandet. Herunder kommunens, forsyningens og brandvæsnets perspektiver.
Sammen kan vi gøre en forskel.

Dagen skal gøre os alle klogere på konsekvenserne af det vådere vejr for vores beredskab. Hvad kan vi gøre? Hvad gør vi allerede? Hvad kan der gøres anderledes end i dag?

Du kan allerede nu sikre dig en plads på temadagen – der er begrænset antal fysiske pladser, så book din plads før eller sammen med din kollega!

Praktisk info:
Temadagen afholdes den 29. maj 2024 på Roskilde Brandvæsen, Gammel Vindingevej 10, 4000 Roskilde. Vi starter selve temadagen kl. 12:30 og slutter kl. 16:00 – men der er indtjekning og sandwich fra kl. 12:00.

Programmet

12:00-12:30
Sandwich

12:30-12:35
Introduktion

12:35-12:55
Nete Herskind - KL

13:00-13:30
Sektoransvarsprincippet ved Lars Robetje
I dagligdagen håndteres mange hændelser som opgaver, men når en hændelse overstiger organisationens ressourcer eller kompetencer, kan den udvikle sig til en krise. Den seneste tids udfordringer har presset organisationer, især når det kommer til ansvar og ressourcer på tværs af sektorer. Dette har ført til et særligt fokus på sektoransvarsprincippet inden for krisestyring. Når sektoransvaret ikke længere er tilstrækkeligt, bliver de grundlæggende principper for krisestyring afgørende. Disse inkluderer sektoransvarsprincippet, lighedsprincippet, nærhedsprincippet, fleksibilitetsprincippet, handlingsprincippet, samarbejdsprincippet og strategisk funderet krisestyring. Disse principper guider organisationer i at håndtere kriser effektivt med fokus på samarbejde, fleksibilitet og strategisk ledelse.

13:30-14:00
Lokalt beredskab, spontan frivillig og erfaringer fra Roskilde ved Lars Robetje direktør Roskilde Brandvæsen
Igennem de sidste 10 år, har Danmark og landende omkring Danmark oplevedet hændelser, som langt overstiger det daglige beredskab, der er dimensioneret til at håndtere dagligdags hændelser.
Under disse hændelser har behovet for hjælp langt oversteget det som myndighederne kan tilbyde gennem deres beredskaber, frivilligorganisationer o.lign.
Frivillige er således blevet anvendt i stor udstrækning, og tæller alt fra hjælp fra den gode nabo, til de organiserede grundejerforeninger, men også spontanfrivillige, der gerne vil tilbyde deres hjælp. Hvornår og under hvilke forhold, kan man bringe frivillige i spil?
Hændelses type: Hvad er der sket, hvor er det sket, hvad er risikoen.
Krav til kompetence: Simpel eller kompliceret indsats.
Tids faktor: Kort indsættelse, land indsættelse.
Krav til ledelse: lav grad af instruktion, høj grad af instruktion.



14:00-14:25
Kaffe, mulighed for at se test- og træningscenter for oversvømmelsesbeskyttelse, Roskilde Brandvæsen

14:25-14:55
Stine Holm fra Halsnæs Kommune
Oplægget vil omhandle erfaringer med beredskab med udgangspunkt i konkrete eksempler. Få indblik i Halsnæs Kommunes beredskabsplan, de udfordringer, kommunen har stået over for i den seneste tid, og hvordan kommunen har håndteret kontakten til borgerne. Hør mere om, hvilke udfordringer vandet på tværs af kommunegrænser kan give, og hør om samarbejdet med forsyning og beredskab.

15:00-15:30
Forsyning erfaringer fra beredskab ved Brian Huss Eriksson beredskabschef HOFOR
Oplægget vil tage udgangspunkt i HOFOR som et multiforsyningsselskab. Oplægget vil give et bredt indblik i forsyningssituationen og hvordan de forbereder sig sammen med de involverede kommuner.

15:35-15:55
Paneldebat

15:55-16:00
Afslutning

Tilmelding

Har du problemer med at tilmelde dig, selvom din organisation er medlem?

Det skyldes, at vi ikke kender din mailadresse (arbejdsmail) endnu!

Du har to muligheder:
1. Send en mail til mh@dnnk.dk og bed om at blive oprettet.
2. Tilmeld dig ved at klikke på ”jeg er ikke medlem” og tilmelde dig – så overfører vi dig til medlemssystemet, så du næste gang kan tilmelde dig direkte.